Skyd genvej til et beredskab, der aldrig går hjem

Vores Operations Center er bemandet af erfarne it-eksperter 24 timer i døgnet, året rundt.

Illustration_Monitoring

Skab værdi frem for vagtplaner

Jo flere centrale platforme du har, des flere specialister skal du bruge til at overvåge, fejlrette, opdatere og supportere dem alle.

Til sidst bliver det et fuldtidsarbejde at finde og fastholde it-specialister – men er de ressourcer givet godt ud i din virksomhed?

Når du overlader driftsopgaverne til specialisterne i vores Operations Center, kan du i stedet bruge ressourcerne på at udvikle nye digitale løsninger, lave strategi for digitalisering og gøre it-afdelingen til en aktiv del af værdiskabelsen i forretningen.

Lad os være din genvej til et ægte 24/7 beredskab

Uanset om du har kontorer i flere tidszoner, der kræver 24/7 tilstedeværelse, eller du vil undgå, at ERP systemet er nede om morgenen, når de ansatte møder på kontoret i Danmark, kan du minimere tabt arbejdstid med det rigtige beredskab.

Vores Operations Center er bemandet 24 timer i døgnet af certificerede teknikere, der løser 75% af alle henvendelser med det samme. De resterende, mere komplekse opgaver, bliver effektivt overdraget til 2nd eller 3rd level teknikere, hvis specialer er kortlagt ud fra kompetencer og certificeringer i vores Knowledge Map.

Det betyder også, at du kan give os rollen som Single Point of Contact (SPOC), på tværs af alle dine platforme, og lade os stå for troubleshooting og aktivering af dine andre partnere eller eksterne udviklere. Det giver mindre forvirring, projektledelse og spildtid hos dig samtidig med, at du undgår at være afhængig af lokale enkeltpersoner.

Driv services i Azure uden at gå på kompromis med sikkerheden

De begrænsede muligheder for at tilpasse sikkerheden betyder, at det kan være svært at gennemskue om public clouds, som Microsoft Azure eller AWS, kan leve op til de sikkerhedskrav, din forretning stiller.

Vi kan hjælpe dig med at finde de steder i din forretning, hvor Azure er en fordel. Når vi ruller vores effektive netværksbeskyttelse, serverbeskyttelse og løsninger til logning ud på dine cloud-platforme, så øger vi den gennemsigtighed og kontrol i Azure, som er afgørende.

Krav til compliance forsvinder ikke i skyen

Compliance-kravene til logning, dokumentation og risikoanalyse, der gælder til dine dedikerede og private cloud-løsninger, gælder også i public cloud. Derfor skal du være bevidst om, hvor lovgivning som EU’s Persondataforordning slår igennem i din virksomhed, og om det afskærer dig fra public cloud.

Vi har allerede identificeret de centrale områder, som din it-infrastruktur skal leve op til for at overholde lovgivningen. Derfor kan vi hjælpe dig med at implementere og drive løsninger i Azure, som lever op til dokumentationskravene. På den måde kan du udnytte Microsoft Azure til at få global rækkevidde eller implementere Office 365 og SharePoint som din hyperskalerbare e-mail- og kontorplatform.