Gå tilbage
Itadel | 21-09-2020 | Presse

Itadel indgår aftale med Capital Four Management om it-outsourcing

 

Pressemeddelelse

Capital Four Management har netop indgået aftale med Itadel om outsourcing af dele af deres it-infrastruktur, der flyttes til en to-center private cloud løsning hos Itadel. Aftalen indebærer, at Itadel overtager driften af Capital Four Managements infrastruktur, der fremover kommer til at ligge i Itadels Enterprise private cloud. Aftalen er et led i Capital Four Managements it-strategi om at forny den teknologiske platform.  

”It-infrastrukturen er et centralt element, når det handler om at fremtidssikre forretningen. Aftalen er et led i vores strategi om at transformere og modernisere it-området. Hos Itadel får vi muligheden for et to-center set-up, som vi forventer giver os maksimal sikkerhed og tryghed”, siger Michael Bernth Nielsen, COO hos Capital Four Management. 

Hos Itadel ser man frem til opgaven, der rammer flere centrale kernekompetencer. ”Aftalen med Capital Four Management er glædelig på flere områder. Vi får her mulighed for at hjælpe med viden og teknologi til modernisering af it-infrastrukturen hos Capital Four Management. Når vores it-driftskompetencer kommer i spil på den her måde, bidrager vi med det, vi er allerbedst til”, siger Jess Julin Ibsen, CEO i Itadel.

Kontrakten er i øvrigt indgået med Global Connect som underleverandør på netværkslinjerne.

Om Capital Four Management Fondsmæglerselskab A/S
Capital Four Management blev stiftet i 2007 og er i dag en førende europæisk kapitalforvalter inden for højtforrentede kreditinvesteringer. Selskabets hovedkontor ligger i København. Capital Four Management har ca. 100 medarbejdere.

Om Itadel
It-outsourcing virksomheden Itadel A/S ejes af den danske kapitalfond, Maj Invest Equity, der overtog selskabet den 31. marts 2017. Selskabet har oplevet konstant vækst siden grundlæggelsen i 2004. Dengang med 50 medarbejdere og en omsætning på 70 mio. DKK. I dag med 323 dedikerede medarbejdere og en omsætning på knap en halv mia. DKK. Itadel A/S har kontorer i både Aarhus, København og Prag.

Kontaktinformation
CEO Jess Julin Ibsen, Itadel A/S, telefon +45 21 62 72 60, jji@itadel.dk

 

Skriv en kommentar

Læs flere artikler

20-04-2020
Cloud Teams løfter BPW FINANS i skyen
Presse
  Pressemeddelelse BPW FINANS (BESKO) har netop igangsat en større modernisering af sin it-infrastruktur. Det ...
Læs mere
30-03-2020
Stærkt partnerskab bliver nu endnu stærkere
Presse
  Pressemeddelelse IT-outsourcing virksomheden Itadel og Microsoft konsulenthuset Cloud Teams indgik sidste år ...
Læs mere