Derfor skal du (omgående!) overveje hvordan du vil orkestrere dine containere

03-06-2021

Du behøver ikke begynde første dag med DevOps og Kubernetes – men det er der du ender, hvis du for alvor kaster dig over microservices og containere. For i takt med at dine applikationer vokser, så gør kompleksiteten det samme. Og hvis du vil beholde den fleksibilitet som containere giver, så skal det underliggende fundament være på plads - det kommer det med Kubernetes.


Hvorfor skal du overhovedet vælge at orkestrere?

Containere gør det nemt at levere en enkelt proces eller service. Men en container forholder sig ikke til hvilken rolle den spiller i dit samlede systembillede. Hvad skal der ske hvis der er behov for at skalere op eller lancere flere containere? Hvad sker der hvis en container fejler eller holder op med at svare?

 

- Der er mange repetitive opgaver forbundet med at lancere og opdatere containere. Det kommer du aldrig udenom, og opgaverne vokser bare sammen med antallet af containere. Du kan godt øve dig i at løse de opgaver hurtigere, men du kan helt omgå dem ved at orkestrere. Og jo før du gør det, desto mere tid vinder du på den lange bane, siger Kim Bahir, der er Technical Director i Itadel.


Kubernetes er ikke den eneste mulighed for at orkestrere containere, for at sikre solid og stabil afvikling af dine services. Docker Swarm, OpenStack eller Nomad er også modne løsninger, men Kubernetes er den mest veletablerede platform, som også bruges af Google, Slack og mange andre pionerer.


- Kubernetes har vist sig som den mest prominente platform, når det gælder det at bygge cloud-native apps og modernisere legacy workloads med containere og microservices. Det er blevet en de facto standard, som også har den nødvendige støtte fra store organisationer som Google og Microsoft, uddyber Kim Bahir.

 

Kim Bahir, Technical Director i Itadel

- Kim Bahir, Itadel

 

Hvornår giver orkestrering mening – hvor mange containere skal du have?

Det er i virkeligheden ikke afgørende om du har fire, 40 eller 400 containere allerede. Hvis du har valgt at basere din udvikling og afvikling af applikationer på containere, så skal du begynde at forholde dig til orkestrering. Jo før jo bedre.

 

- Det skal du, fordi den kompleksitet, der følger med mange containere, de mange versioner af en applikation og den måde containere taler med infrastrukturen på, bliver overvældende. Men hvis du får bygget det rigtige fundament, kan du beholde den enestående fleksibilitet, som er hele ideen med containerne, forklarer Kim Bahir.

 

Det fundament kan du lige så godt forholde dig til tidligt i processen, fordi der er nogle af de forhindringer du løber ind i, der er nemmest at løse med hardware og nogle, der er nemmest at løse med kode. Men hvis du ikke får forholdt dig til forskellen, så kan du havne i en situation hvor du ikke har begge muligheder til rådighed.

 

- Hvis en database svarer langsomt, er det så klogest at skrue op for infrastrukturens ydelse, eller er det en optimering af den måde applikationen spørger databasen om oplysninger på, der giver mest? Det kan godt være det tager noget tid at opdatere applikationen, men der kan være rigtig mange penge at spare på infrastruktur, ved at gøre det. Den vurdering kan gøre en kæmpe forskel for dit roadmap, release-schedule og dine fremtidige forhindringer, siger Kim Bahir.


DevOps som en service: Fasthold Containernes fordele

Traditionelt er det er ikke oplagt for it-drift og it-udvikling at arbejde tæt sammen. For de to roller er historisk blevet målt på to vidt forskellige ting. Driften skal levere stabilitet – der skal bare være grønt lys i serveren hele tiden. Udvikling skal levere hurtige opdateringer og nye releases – der ikke tager højde for infrastrukturens begræsninger.

 

Med DevOps smelter funktionerne sammen, så de i stedet fokuserer på et fælles mål; at levere vedvarende værdi til kunder og brugere. Og det opnår man kun ved at integrere forskellige kompetencer, mennesker, processer og services.

 

- Det handler helt reelt om at ændre den måde vi arbejder på - og den måde vi arbejder sammen på. Om at konvertere den tid du ellers bruger på at kæmpe med afhængigheder i installationsvejledninger, til dialog mellem forskellige kompetencer til fælles bedste. Og det giver bedre instrumenter, til både udvikling, drift og rapportering, forklarer Kim Bahir.


På den måde arbejder alle hele tiden mod et fælles mål om højere hastighed og bedre kvalitet. Både for udviklere, driftsfolk, kunder og brugere. Men fordelene opstår ikke automatisk. Det kræver ændringer i både strukturer og mindset, at adoptere moderne arbejdsgange.


- Hvis DevOps skal give værdi, skal det etableres rigtigt. Og det kræver ret store forandringer i traditionelle IT- og udviklingsafdelinger. Derfor har vi også lanceret DevOps som en del af vores Kubernetes-service, der betyder vores kunder kan begynde at høste frugterne af det agile samarbejde, uden de behøver revolutionere de interne afdelinger på første dag. Det er en gevinst for både container-løsningerne og for de virksomheder, der allerede har set DevOps-værdien og gerne vil hurtigt i gang, siger Kim Bahir.

 

Læs mere om Kubernetes as a Service fra Itadel her eller kontakt en specialist for at få en dialog om den rigtige løsning til din forretning.