Gå tilbage
Itadel | 03-09-2018 | Ledelsen

Ny CFO på plads i Itadel

46-årige René Gjerding tiltræder i dag som ny CFO og medlem af direktionen i Itadel. René Gjerding kommer fra en tilsvarende stilling hos Mita-Teknik, der er markedsledende inden for kontrolsystemer til vindmøller.

 

René Gjerding har set frem til at tiltræde stillingen. ”Itadel er en virksomhed med ambitioner og visioner. Jeg har sagt ja tak til at være med på det hold, der skal sikre Itadel en førende position på it-outsourcingmarkedet. Det kommer til at kræve stærke indsatser på stort set alle ledelsesmæssige områder, så det bliver helt sikkert en spændende og udfordrende tid, vi går i møde. Den nye direktion er nu på plads i Itadel, og jeg synes, den står stærkt både med hensyn til kompetencer og energi”.

Hos Itadel er CEO, Jess Julin Ibsen, yderst tilfreds med, at det er lykkedes at ansætte en kapacitet som René Gjerding, der har 20 års erfaring og kompetencer inden for performance management og implementering af strategiske initiativer.

”René kommer til at bidrage til at skabe en styrket indtjening i Itadel, som i dag står med et stort potentiale. René bringer de stærke finansielle erfaringer med sig ind i virksomheden, som vi netop har behov for. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med René og er sikker på, at han kommer til at bidrage til et endnu stærkere Itadel”, siger Jess Julin Ibsen.

René Gjerding er uddannet cand.merc.aud. fra Aarhus School of Business. Derudover er han statsautoriseret revisor. I 2010 tog René en Executive MBA. I den tidlige del af sin karriere var René ansat i PwC, hvor han var en årrække, inden han blev Vice President & CFO i Cembrit Holding A/S.

 

 

 

Skriv en kommentar

Læs flere artikler