Lift and shift til Public Cloud er (stadig) ikke nemt

Der er ret stor forskel på de forskellige globale cloud udbydere. Både i forhold til de services de tilbyder, men også i forhold til de opgaver de er gode til at løse.

De har dog det til fælles, at det stadig er svært bare at tage sin nuværende on-premise drift og løfte den direkte ud i en public cloud uden at lave om i applikationer og afhængigheder. I hvert fald hvis det skal være en økonomisk og driftsmæssig succes.

- Det er ikke alle typer løsninger, der bare kan flyttes ud i public cloud uden videre. Det kræver grundig analyse af de workloads, du har, og af om de performer bedst i private, public eller hybrid cloud. Det kræver mere omtanke, siger Finn Krusholm, der er CEO i Google-konsulenthuset APPS People.

Introduktionen af cloud som it-leverancemodel giver virksomheder behov for nye kompetencer og en helt ny måde at lave driften på. Den erfaring har Finn Krusholm også gjort sig gennem sin virksomhed APPS People, der fokuserer på at hjælpe virksomheder med at udnytte Googles cloud-løsninger.

- Man indser, at bestemte cloud-platforme er gode til bestemte ting. Man er ikke længere bare fokuseret på én teknologi, men alle teknologierne skal driftes på tværs, og det skal ske på en måde, der er til at håndtere. Det kræver nogle andre kompetencer og værktøjer end det, de fleste er vant til fra den klassiske on-premises drift, siger Finn Krusholm.

 

cloud_ebog_forside
I e-bogen: Sådan vælger du den rigtige Cloud, giver Finn Krusholm en karakteristik af Amazon AWS, Google Cloud og Microsoft Azure.

Få en dybere forståelse af cloud-platformenes styrker og svagheder og opdag, hvordan du kan inddrage dem for at styrke digitaliseringen af din forretning.Hent din kopi af e-bogen her

Skriv en kommentar

Læs flere artikler