Gå tilbage
Itadel | 09-12-2019 | Presse

Pressemeddelelse

 

Fremover skal Itadel levere IT-support til Flüggers medarbejdere på fabrikker og i butikker

Det bliver Itadel, der fremover skal levere IT-support til Flüggers medarbejdere, og det bliver support på alt lige fra problemer med at sende e-mails, printe en faktura i en butik eller få et onlinemøde op at køre. Supportaftalen omfatter, udover Flüggers mange butikker, også fabrikkerne i både Danmark, Sverige og Polen.

Formålet med aftalen er overordnet set at øge produktiviteten i Flüggers forretning – dels takket være kortere responstider og hurtigere problemløsning, men også ved at Itadel proaktivt kommer til at fokusere på forebyggelse af flaskehalse og IT-problemer.

"De fleste virksomheder overvejer for tiden at outsource de dele af IT-driften, som ikke betragtes som værdiskabende udviklingsområder. Vi skal være mere effektive for at vinde markedsandele, og det stiller flere krav til IT-supporten – blandt andet at den er hurtig og tilgængelig døgnet rundt. Vi har valgt Itadel, fordi de har beredskabet og kompetencer inden for området," siger Rune Skovsgaard, Head of IT i Flügger.

Om aftalen siger Jess Julin Ibsen, CEO i Itadel:
"Vi er glade for aftalen. Den passer godt til os som en IT-driftsvirksomhed med et gennemprøvet, ISO-certificeret 24/7 beredskab. Vi kan netop levere support døgnet rundt - uanset om det er, når bogholderiet møder ind kl. 7.30, når butikkens første leverance falder kl. 6, eller når der plukkes på lageret søndag nat. Hjælpen skal altid være lige ved hånden."

Michael Larsen, COO i Flügger, uddyber:
"Pålidelige IT-systemer er afgørende for, at vi kan drive en effektiv forretning og skabe et stærkt fundament for en digitaliseret forsyningskæde. Dette er fundamentet for at sikre bedst mulig agilitet og tilgængelighed for vores kunder." 

Itadel leverer help desk support til Flüggers IT-brugere, butikker og produktionsmiljøer med både telefonsupport og on-site support på nøglelokationer. Desuden leverer Itadel workspace management services, hvor PC’ere, telefoner og note pads opdateres og administreres af Itadel.



Om Itadel

Itadel A/S ejes af den danske kapitalfond, Maj Invest Equity, der overtog selskabet den 31. marts 2017. Selskabet har oplevet konstant vækst siden grundlæggelsen i 2004. Dengang med 50 medarbejdere og en omsætning på 70 mio. I dag med 300 dedikerede medarbejdere og en omsætning på omkring en halv mia. DKK. Itadel A/S har kontorer i både Aarhus og København, og derudover et datterselskab i Prag.

 

Kontaktinformation
CEO Jess Julin Ibsen, Itadel A/S, telefon +45 21 62 72 60, jji@itadel.dkwww.itadel.dk

Skriv en kommentar

Læs flere artikler

30-03-2020
Stærkt partnerskab bliver nu endnu stærkere
Presse
  Pressemeddelelse IT-outsourcing virksomheden Itadel og Microsoft konsulenthuset Cloud Teams indgik sidste år ...
Læs mere
11-11-2019
Pressemeddelelse
Presse
  Ny Chief Commercial Officer til Itadel Itadel får et nyt branchekendt medlem i direktionen, når Lotte Østerg ...
Læs mere