Gå tilbage
Itadel | 22-02-2019 | Presse

Pressemeddelelse

 

22. februar 2019
Nyt strategisk partnerskab med stærke synergier i skyen

IT-outsourcing virksomheden Itadel indgår nu stærkt strategisk partnerskab med Microsoft konsulenthuset Cloud Teams. Sammen går de to selskaber til markedet med et stærkt end-to-end koncept inden for rådgivning, migrering og drift af public cloud miljøer.

 

Den stigende efterspørgsel inden for public cloud services er drivkraften i, at Itadel nu udvider sin konsulentforretning og indgår et partnerskab med Cloud Teams, der på kort tid er blevet en ledende spiller inden for rådgivning om Microsoft Cloud, herunder Azure og Office 365.  

Med partnerskabet skyder Itadel genvej til endnu mere manpower og komplementerende kompetencer inden for public cloud – et område, som virksomheden i stigende grad har fokuseret på igennem de seneste år. 

Jess Julin Ibsen, CEO i Itadel, ser frem til samarbejdet:

”At vi nu indgår et partnerskab med Cloud Teams styrker Itadels serviceportefølje yderligere. Vi vil kunne tilbyde vores kunder hele paletten af cloud services som en helstøbt servicepartner. Vi bygger og drifter ikke bare vores kunders løsninger. Vi rådgiver dem også i takt med, at deres forretning digitaliseres og vokser. Vi får nu tilført mere kapacitet og endnu flere specialkompetencer inden for public cloud, så vi lettere kan imødekomme den stigende efterspørgsel, vi oplever fra vores kunder”.

Hos Cloud Teams ser man også rigtig gode perspektiver og synergier i samarbejdet med Itadel.
Om partnerskabet udtaler Anders Bader Søjdis, CEO i Cloud Teams:

”Vi er utrolig glade for partnerskabet mellem Itadel og Cloud Teams. Det vil for begge virksomheder betyde en styrket position på markedet. Sammen kommer vi til at kunne dække kunderne fra A-Z på alt inden for rådgivning, implementering samt efterfølgende drift og support af deres Microsoft Cloud og on-premise løsninger. Vi ser enormt mange synergier mellem vores virksomheder. Det er et perfekt match i forhold til kunder og forretningsområder”.

Cloud Teams blev stiftet i september 2017 og har i dag ca. 20 konsulenter med mangeårig erfaring fra Microsoft. Kernekompetencerne dækker over cloudrådgivning, implementering af Office 365, Windows 10 og Azure IaaS og PaaS. Som et led i partnerskabet køber Itadel 35% af Cloud Teams, mens de resterende 65% fortsat ejes af ledelsen.

Itadel A/S ejes af den danske kapitalfond, Maj Invest Equity, der overtog selskabet den 31. marts 2017. Selskabet har oplevet konstant vækst siden grundlæggelsen i 2004. Dengang med 50 medarbejdere og en omsætning på 70 mio. DKK. I dag med 300 dedikerede medarbejdere og en omsætning på omkring en halv mia. DKK. Itadel A/S har kontorer i både Aarhus og København, og derudover et nyetableret datterselskab i Prag.

Kontaktinformation
CEO Jess Julin Ibsen, Itadel A/S, telefon +45 21 62 72 60, jji@itadel.dkwww.itadel.dk
Jess Julin Ibsen kan kontaktes fredag den 22. februar fra kl. 11 for yderligere kommentarer.


CEO Anders Bader Søjdis, Cloud Teams, abs@cloudteams.dk - www.cloudteams.dk

Skriv en kommentar

Læs flere artikler

11-11-2019
Pressemeddelelse
Presse
  Ny Chief Commercial Officer til Itadel Itadel får et nyt branchekendt medlem i direktionen, når Lotte Østerg ...
Læs mere
03-05-2019
First service provider in Denmark to achieve VMware Cloud Verified Status
Presse
  Press release - 3 May 2019 First in Denmark - Itadel Achieves VMware Cloud Verified Status The Cloud Verifie ...
Læs mere