Vi sidder med ved bordet, når fremtidens teknologi er på tegnebrættet

Itadel er inviteret med, når udviklerne hos Microsoft arbejder på morgendagens produkter til it-outsourcing. Itadel er nemlig en del af den eksklusive gruppe af virksomheder, der er udvalgt til at deltage i Microsofts Technology Adoption Program – bedre kendt som TAP. Deltagelsen er ”by invitation only”, og på verdensplan er der kun omkring 150 virksomheder med i TAP.  

TAP fungerer som en form for Advisory Board, som Microsoft bruger til at få feedback og teste i pre-beta versioner. Målet er at forbedre produkterne gennem løbende kommunikation og feedback mellem kunder og produktteams i planlægning, test og vedtagelse af pre-releases og endelige versioner.

TAP er altså skabt for at sikre brugbar og kvalificeret kundefeedback på Microsofts pre-release produkter
. Itadel har været en aktiv sparringspartner i programmet siden 2009. Noget der over tid har givet meget akkumuleret viden og erfaring.

Førende i verden – Windows Defender Advanced Threat Protection
”Som en af de få partnere i verden har vi samarbejdet tæt med Microsofts R&D afdeling i forbindelse med udvikling og test af Microsofts Windows Defender ATP”, fortæller Henrik Pedersen, der er it-chef i Itadel.

Windows Defender ATP kan det absolut nyeste inden for antivirusbeskyttelse og scanner for malware, virus og sikkerhedstrusler. Windows Defender bruger beskyttelse i realtid til at scanne alt, hvad man downloader eller kører på sin pc.

”Vores deltagelse i TAP samarbejdet omkring Windows Defender ATP har givet os en unik mulighed for at påvirke udviklingen af produktet og den medfølgende portal. Med deltagelsen har vi også en fordel af at kunne udforske, teste, installere og reinstallere i god tid inden Microsoft frigav Windows Defender. Og i dag ved vi præcis, hvad Windows Defender kan og ikke kan”, forklarer Henrik Pedersen.

På samme måde har Itadel været aktivt inddraget i arbejdet omkring Windows Server 2016, hvor Itadel allerede inden den danske release den 13. oktober har været helt indsat i de nye features, som it-outsourcing giver adgang til.

Et forspring i viden og erfaring
Som deltager i TAP får teknikerne i Itadel tidlig produkttræning og hjælp til at udrulle Microsofts nye løsninger til it-outsourcing kunderne. Det giver et forspring i forhold til de virksomheder, der ikke deltager i programmet. 

”Vi kan tillade os at sige, at vi er eksperter i produktet, allerede inden det kommer på gaden. Det sætter os i en unik position i forhold til at gennemskue og løse eventuelle problemer med produkterne, når de er udrullet til vores kunder”, siger Henrik Pedersen. 

Hos Itadel får teknikerne altså hundredvis af timers erfaring med at implementere og bruge produkterne, inden konkurrenterne overhovedet kommer i gang med at prøve produktet. Derudover er man også blandt de første, der hører om og lærer nye features i forbindelse med de efterfølgende opdateringer.

”Det kommer selvfølgelig vores kunder til gode, at vi er på forkant med den allernyeste teknologi og også er med til at præge udviklingen. Vi sørger for at holde os selv og vores kunder med helt fremme, når ny Microsoft teknologi skal adopteres hurtigt og effektivt”, afslutter Henrik Pedersen.

Skriv en kommentar

Læs flere artikler

19-02-2019
Lift and shift til Public Cloud er (stadig) ikke nemt
Microsoft, Cloud, Hybrid Cloud, Google, AWS
Der er ret stor forskel på de forskellige globale cloud udbydere. Både i forhold til de services de tilbyder, ...
Læs mere
06-02-2019
One-size-fits-none: Din forretning kan ikke nøjes med én cloud
Microsoft, Cloud, Hybrid Cloud, Google, AWS
Hvis du skal vælge den bedste platform til hvert af dine forretningssystemer, kan du ikke løse opgaven ved bar ...
Læs mere