Den rigtige platform kan optimere din forretning

Med public cloud får du kort time to market og muligheden for massiv skalering, der kan give dig en fordel, når forretningen vokser.

Lad forretningens krav diktere din it – ikke omvendt

Hvis du skal lykkes med at effektivisere din virksomhed, og nå mere med de samme ressourcer, må din virksomheds it ikke stå i vejen.

Derfor er det afgørende, at du vælger it-platforme, der ikke begrænser dine muligheder for at eksekvere dér, hvor det giver størst værdi for din forretning. Det kan vi hjælpe dig med.

Det gør vi ved at drive dine forretningskritiske løsninger dér, hvor det giver mest mening for din økonomi, krav til sikkerhed og ønsker til tilpasninger. Vi kalder det Hybrid Infrastructure, og det betyder, vi tager ansvaret for sikkerhed, tilgængelighed, dokumentation og performance på tværs af det hele. Det gør vi, så du kan lade forretningens krav diktere dine it-løsninger - og ikke omvendt.

Er din operating model klar til cloud?

Vi tager udgangspunkt i din operating model, når vi skal designe driften af dine forretningskritiske it-systemer.

Vi tager ansvaret for, at de it-platforme, der er det bedste match for din forretning, også lever op til dine regler for governance, compliance og sikkerhed.

På den måde sikrer vi, at it-afdelingen kan beholde kontrol med platformene, at line of business kan få mulighed for at udnytte de nødvendige applikationer, og at det hele lever op til de krav om it-sikkerhed, som gælder hos dig.

Den rigtige platform, til den rigtige applikation, på det rigtige tidspunkt

Måske har du allerede applikationer, der kan udnytte cloud-løsningernes muligheder for at skalere op og ud på sekunder. Eller også har du kritiske systemer, der stadig nyder godt af fysisk hardware for at performe optimalt.

 

Mest sandsynligt er det, at din forretning har brug for en blanding – og det får du med hybrid-it.

 

Cloud lader dig rykke hurtigt, når forretningen kræver det, mens dedikeret hardware giver uovertruffen performance og mulighed for de tilpasninger, som netop din branche kræver. En hybrid it-infrastruktur betyder, at du undgår dyre hardwareinvesteringer, som du ikke behøver, og slipper for store ekstra-regninger fra cloud-løsninger, der aldrig burde være taget i brug.

 

Den rigtige kombination af platforme sparer dig penge, giver dig mulighed for at transformere it i samme tempo som forretningen og for at rykke, før konkurrenterne gør det.

Hvad sker der efter Big Data?

Din forretning bliver mere og mere digital. Det er der ingen vej uden om. Men hvordan slår det igennem i din industri?

 

Det kan du måske ikke helt se konsekvensen af endnu, og derfor skal du geare dine it-platforme til både at understøtte Big Data og IoT nu og de muligheder, der kommer bagefter.

 

Når du baserer dine applikationer på en hybrid it-infrastruktur, så undgår du at lukke døren for de muligheder, der kan give din forretning en fordel.

 

Og når vi tager ansvaret for dine løsninger, kan vi ensrette drift, processer, compliance, sikkerhed og governance på tværs, så du kun skal forholde dig til én ting: Hvad er bedst for din forretning?

Dine vigtigste applikationer er vores hverdag

Bliv sikker på, at it-afdelingen kan beholde kontrol med platformene, og at line of business kan få mulighed for at udnytte de nødvendige applikationer.

AI og IoT skubber til status quo

Når du begynder at udnytte cloud-løsninger, skubber det til din operating model og de regler, du har etableret om, hvilke applikationer dine forretningsenheder må bruge.

 

Ikke alle cloud-løsninger kan underlægges dine regler, så derfor skal du konstant vurdere dine krav til sikkerhed og compliance op mod forretningens fordele i at inddrage nye applikationer.

 

Derfor kan det også blive nødvendigt at justere reglerne for, hvilke applikationer der er tilladt, og hvordan de skal drives.

 

Når du skal samle data op i et data warehouse, skal du både være sikker på, at platformen kan håndtere dine data, så du får glæde af dem, og at du beskytter dem i overensstemmelse med gældende regler. Det kan vi hjælpe dig med.

Vi er allerede specialister i dine vigtigste applikationer

Uanset om de vigtigste applikationer i din forretning er egenudviklede, proprietære applikationer, webløsninger eller ERP-systemer som MS Dynamics Ax og MS Dynamics Nav, så har vi bred ekspertise i at dimensionere, vedligeholde og optimere den underliggende platform.

 

Microsofts Dynamics-applikationer er centrale i mange virksomheder, og vi har erfaring med at drive selv meget store ERP-systemer for virksomheder, der opererer globalt.

 

Vi samarbejder ofte med de førende konsulent- og udviklingshuse om at sikre den bedste performance og præcis levering af dine applikationer. Derfor kan vi hjælpe dig med at skyde genvej til effektiv drift af de centrale platforme.