Nintendo

Nintendo havde brug for en partner, der kunne styre kontrollen på det nye pan-europæiske website, på en fleksibel platform

    For at få en mere sammenhængende europæisk internetstrategi, skulle Nintendo samle deres største europæiske websites. Det nye samlede website skulle relanceres med både nyt udseende og en ny atmosfære, der blev gjort levende med screen shots, film, nyheder, tips og online communities. Driften blev lagt i hænderne på Itadel.

    En samlet paneuropæisk internetstrategi for Nintendo Europe

    Nintendo havde brug for en hosting partner, der kunne styre kontrollen på det nye paneuropæiske website og samtidig sikre, at virksomhedens fans løbende fik spændende online oplevelser i den bedste kvalitet. Det var samtidig vigtigt for Nintendo at finde en partner, der kunne reagere hurtigt og fleksibelt på de behov og tilpasninger, som løbende opstod i processen omkring det nye site - bl.a. hurtig lancering og efterfølgende drift af to mikrosites til Nintendo GameCube.

    Løsningen holder omkostningerne nede

    Det er essentielt, at Nintendos website kan levere en meget høj kvalitet til deres fans - også når der er rigtig mange brugere på sitet ad gangen. For at sikre en konsistent høj kvalitet, designede og implementerede Itadel en løsning med god skalerbarhed uden en større up-front investering. Løsningen giver mulighed for horisontal skalerbarhed på alle niveauer, ligesom muligheden for parallel brug af flere servere på samtlige niveauer giver redundans og dermed maksimal tilgængelighed.

    Alle deadlines blev overholdt

    Itadels eksisterende fiberoptiske infrastruktur og produktionskapacitet gjorde det muligt at overholde alle deadlines, da det paneuropæiske Nintendo site blev lanceret sammen med de to mikrosites PIKMIN og Super Smash Bros Melee. Testmiljøet til sitet blev rullet ud på kun to dage - og hele systemet var på plads inden for tre uger, mens de to mikrosites allerede lå klar inden for en uge.

    Nintendo får i dag support døgnet rundt af Itadels internationale driftscenter - herunder proaktiv overvågning af sitet, styresystemer og afrapporteringer til Nintendo. Og de mål, der blev sat omkring servicering af brugerne, er alle sammen nået.

    Fuldt setup til konkurrencedygtig pris

    Nintendo valgte Itadel som partner, fordi man her fik et komplet setup af web- og applikationshosting services, som beviseligt levede op til Nintendos krav - og til en konkurrencedygtig pris.

    - Vi havde brug for en samarbejdspartner, der kunne lancere en skalerbar infrastruktur og overholde vigtige deadlines i forbindelse med lanceringen af vores nye website. Itadel levede fuldt op til disse krav og fik med deres ekspertviden og paneuropæiske struktur lanceret sitet til vores store tilfredshed. Itadel har været en excellent samarbejdspartner, der hurtigt og fleksibelt har kunnet imødekomme alle vores behov, fortæller Marko Hein, der er product manager for Nintendo Europe.