Der er ikke noget, der hedder perfekt it-sikkerhed
Der er ikke ét facit, du kan gå efter, når du skal tænke it-sikkerhed ind i dine it-systemer. Din sikkerhed er optimal, når det koster mere at bryde ind i et bestemt system, end det er værd for dem, der gør det. Den filosofi skal ligge til grund for alle dine sikkerhedsprojekter.
Hvis du skruer maksimalt op for it-sikkerheden på alle områder, bliver det langt dyrere, end hvad det er værd i praksis. Og så gør du det samtidig sværere, end det behøver at være for dine ansatte, der skal bruge systemerne til at servicere dine kunder.
Den nødvendige risikovurdering, og efterfølgende implementering af den rigtige beskyttelse, kan vi hjælpe dig med at lave på tværs af din forretning.
Avancerede trusler kræver avanceret it-sikkerhed som modspil
Sikkerhedsudfordringerne i din it kommer fra mange fronter, så det er afgørende, at du har overblikket over, hvor truslerne opstår, og hvad der driver dem. Når kravene til din forretning skifter, stiller det også nye krav til din it-sikkerhed. Det betyder, at it-afdelingen skal kunne rykke hurtigere uden at gå på kompromis med sikkerhed og governance.
Det bliver svært, hvis dine it-platforme ikke kan skalere eller integrere med nye applikationer, og leverancerne strander i månedlange projekter. I de situationer køber forretningsenhederne selv de cloud-services, de mener kan hjælpe dem med at nå deres mål, og så forsvinder al central sikring og governance op i den blå luft.
At kravene til it-afdelingen og platformene hele tiden stiger, er ikke noget nyt. Men det er den eksplosive hastighed, det sker med. Det samme gælder din it-sikkerhed. Derfor er den bedste måde at sikre sig på at vælge en hybrid it-infrastruktur, der er fleksibel nok til at udvikle sig sammen med de omstillinger, som resten af forretningen skal igennem.