FAQ om Office 365

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om Office 365
Bestil Office 365

    Vi har samlet svarene på en mængde forskellige spørgsmål, som vi ofte bliver stillet om Office 365. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, eller vil du vide mere om Office 365, kan du altid ringe til os på telefon 70 10 11 88.

    Hvilke versioner af Office 365 sælger Itadel?

    Hos Itadel kan du bestille Office 365 online eller ringe til os for at få en tilpasset Office 365 pakke. Vi sælger de mest populære Office 365 pakker online, men du kan kontakte os, hvis du er ude efter en særlig pakke, for eksempel E2 eller E4 planerne af Office 365.

    Hvorfor skal jeg købe Office 365 hos Itadel?

    Hos Itadel kan du få fuld support på alle Office 365 pakker fra danske supportere, som du kan ringe til eller skrive e-mail til. Det får du ikke hos Microsoft. Desuden behøver du ikke betale med kreditkort, vi kan fakturere dig løbende for din Office 365 løsning.

    Kan jeg få Office 365, selvom jeg ikke har mit domæne hos Itadel?

    Ja, det kan du godt. Men det koster kun 48,- om året at have domænet hos os, og du kan nemt flytte domænet. Hvis du har dit domæne hos en anden udbyder, skal du lave fire forskellige MX og CNAME pegninger for at sætte Office 365 rigtigt op.

    Hvad indeholder Office 365?

    Det afhænger meget af, hvilken Office 365 pakke du vælger. Generelt indeholder Office 365 pakkerne dog Exchange Online, SharePoint Online, Lync Online og i flere tilfælde Office Web Apps. Afhængigt af dit behov kan en Office 365 løsning stykkes sammen af mange enkelte dele. Kontakt os på 70 10 11 88 for mere information eller se vores Office 365 pakker.

    Kan jeg få Microsoft Projects og Visio i Office 365?

    Ja, Visio Pro og Project Professional er tilkøb i Office 365. Vi kan også levere en Projects/Visio løsning ved siden af Office 365, kontakt os på 70 10 11 88 for at høre mere.

    Er der en bindingsperiode på Office 365 hos Itadel?

    Du kan vælge faktureringsperiode i intervaller af 3 eller 6 måneder, når du bestiller Office 365. Det vil sige, at du fremadrettet betaler for din Office 365 pakke hver 3. eller 6. måned.

    Hvad er forskellen på Office 365 og Exchange?

    Flere Office 365 pakker indeholder Exchange, men det er Exchange Online løsningen med en 50GB mailboks. I Office 365 kan du også få adgang til SharePoint Online, Skype For Business og Microsoft Office Web Apps. Med Hosted Exchange hoster vi alle dine filer i Itadels danske datacentre. Vælger du Office 365, bliver dine filer opbevaret i Microsofts europæiske datacentre.

    Indeholder alle versioner af Office 365 en Office 2016 pakke?

    Nej, i nogle Office 365 pakker medfølger Office Web Apps, der er online lightudgaver af Word, Excel, PowerPoint og OneNote, så du kan åbne og redigere i dokumenter og filer direkte fra alle internetforbundne enheder. Nogle Office 365 Pakker indeholder en Officepakke, der giver hver bruger ret til at installere en Microsoft Office på op til fem enheder/computere.

    Kan jeg bruge min Office 2003 pakke med Exchange Online og Office 365?

    Nej, din Microsoft Office 2003 pakke fungerer ikke med Exchange Online, der er med i Office 365. For at få mest glæde af Office 365 skal du have en Office 2007 eller nyere - eller vælge en Office 365 pakke hvor Officeprogrammerne medfølger.

    Jeg har bestilt Office 365 hos Itadel, hvad nu?

    Når du køber Microsoft Office 365 hos Itadel, får du dansk basissupport på telefon og e-mail, så du kan få hjælp, hvis produktet ikke fungerer. Vi sender dig en kort guide til, hvordan du kommer i gang med Office 365. Afhængig af om du har dit domæne hos Itadel, skal du selv foretage nogle MX/Cname pegninger, før du er i luften med Office 365.

    Kan jeg bruge Office 365 til udsendelse af nyhedsbreve med mange modtagere?

    Antallet af e-mails, du kan sende, afhænger af, hvilken Office 365 pakke du vælger. Der kan dog maksimalt sendes e-mail til 1500 modtagere pr. Office 365 mailboks. Har du brug for en løsning sideløbende med Office 365 til udsendelse af nyhedsbreve, bedes du kontakte os på telefon 70 10 11 88.

    Hvor får jeg support på Office 365?

    Hvis du har købt Office 365 hos Itadel og får brug for telefonsupport, kan du kontakte Itadels specialister  og få support på telefon 70 10 11 49. Du kan også læse mere på http://www.8049.dk.

    Hvad er Exchange Online?

    Exchange Online er en 50 GB e-mailløsning, der kan synkronisere e-mail, kontakter, kalender og opgaver. Exchange Online kan synkronisere med din mobiltelefon samt online og i Outlook.

    Hvad er SharePoint Online?

    SharePoint Online er nemt intranet og fildeling til din virksomhed. Med SharePoint Online kan du dele filer med kollegerne og lave teamhjemmesider til projekter med kalendere og værktøjer til samarbejde. Der følger 10GB lagerplads til fildeling med i SharePoint Online, plus 500MB plads pr. Office 365 bruger. Altså vil en Office 365 pakke med fem brugere have 12,5GB plads til deling af filer.

    Hvad er Lync Online?

    Med Lync Online kan du chatte med dine kolleger, du kan holde nemme videomøder via webcamera og dele skrivebord. Det giver nemmere samarbejde og mulighed for at spare penge på rejseomkostninger.

    Hvad er Office Web Apps?

    Med Office Web Apps kan du åbne, redigere og gemme Word, Excel, PowerPoint og OneNote filer fra alle enheder, der har forbindelse til internettet. Du kan for eksempel åbne dokumenter fra SharePoint fildeling. Du får tæt på den samme oplevelse, som hvis du arbejdede i en Office pakke installeret på din computer.

    Er der tekniske begrænsninger, jeg skal være klar over?

    Hvis du kører Windows Vista eller Windows XP understøtter Office 365 Business, Business Essentials og Business Premium de fleste webbaserede funktioner. De understøtter dog ikke download og brug af den nyeste version af Office-softwaren, og du kan ikke erstatte Office 2016 med den nyeste version.

    I OSX på Mac er funktionerne i Onedrive begrænset i forhold til på en Windows PC. Generelt kan der være afvigelser i funktionaliteterne i Officeprogrammerne i OSX i forhold til Windows PC.

    Skal vi snakke om Office 365

    Hvis du har brug for et tilbud på en løsning eller for mere information om Office 365 til virksomheder, kan du kontakte vores specialister på telefon eller mail og få et råd.

    Itadel

    Kontakt vores Office 365 konsulenter