De færreste havde nok troet, at en af Danmarks ældste og mest traditionsrige virksomheder satser på at udnytte Big Data til udvikling af nye innovative løsninger og serviceydelser. Men ikke desto mindre fører Hedeselskabet idéer ud i livet, som mange danske virksomheder trods alt stadigvæk kun har på tegnebrættet. Den 150 år gamle virksomhed, der engang lykkedes med at opdyrke den ellers så ufrugtbare jyske hede, satser på at dyrke mulighederne på nye digitale græsgange.
Vi tror ikke, at vi ved at tune motorsavene kan udkonkurrere konkurrenterne – dér er vi formodentlig lige så gode som alle andre. Men vi tror på, at vi ved at tilbyde digitale løsninger ved siden af kerneproduktet, kan gøre os så lækre, at kunderne foretrækker os.